Nye indlæg

 

Gjordkrampe af Louise Tjell Lambertsen

04-03-2017
Gjordkrampe - Hvorfor?
 
Gjordkrampe er en reaktion der ses ved en hest i store smerter. En hest med gjordkramper er altså ikke en ”fræk” eller ”uopdragen” hest, hvilket er væsentligt at huske. Gjordkramper må derfor heller ikke forveksles med fx en frisk hest der slår bagdelen i vejret en enkelt gang. Gjordkrampe er en smertereaktion hos hesten, der opstår i forbindelse med opsadling/ridning, og som kan være yderst farlig for rytteren. Der kan være flere årsager til hvorfor gjordkramper opstår, og jeg vil i dette indlæg belyse nogle af de hyppigste årsager og teorier omkring gjordkrampe.
 
Den fysiologiske forklaring
 
Gennem forskning og klinisk praksis har man erfaret, at gjordkrampe oftest opstår som følge af blokering af de nedre halshvirvler eller første brysthvirvler (dele af rygsøjlen). En blokering i disse led, er ledsaget af en dysbalance i spændingsforholdene i musklerne derom. En blokering i hestens brysthvirvler, vil hindre fri bevægelighed af hestens ribben, og dermed begrænse hestens frie vejrtrækning. Hestens rygsøjle er omgivet af muskulatur, bl.a. m. longissimus (vist på billedet). Denne muskelgruppe stabiliserer hele rygsøjlen, fra nakkehvirvler til lændehvirvler, og forbinder rygsøjlen med bækkenet. Dermed ligger m. longissimus altså også i hestens sadelleje. Hvis hesten har problemer i rygsøjlen, vil denne muskelgruppe ofte være påvirket, og derfor måske ikke kunne tolerere den ekstra spænding der tilføres, når sadel lægges på og gjorden spændes. Idet rytteren sætter sig op i sadlen øges spændingen yderligere, og gjordkrampe vil kunne opstå.
 
Det er naturligvis ikke alle heste med gjordkrampe der har blokeringer, men mange har muskulære dysbalancer, særligt i forparten, ryg- og mavemuskler.
 
Den ”psykiske” komponent
 
Den ”psykiske” komponent nævnes også i diskussionen omkring gjordkrampe, da dette hyppigt ses ved sensitive/nervøse heste. Denne komponent skal man ikke negligere, men denne står i tæt relation med de fysiske årsager. Ved nervøsitet eller angst bliver vejrtrækningen hurtigere og mere overfladisk, der opbygges spænding i hestens muskulatur og dette kulmineres med sadlen og gjordens tryk omkring hestens brystkasse.
 
Der er også set eksempler på at heste med mavesår, udvikler gjordkrampe, hvilket endvidere må være in mente.
 
Hvad gør jeg som rytter?
 
Som rytter til en hest med gjordkrampe må man naturligvis også overveje hvorvidt sadel og gjord ligger korrekt på hesten. Der er flere ryttere der har gode erfaringer med specialgjorde fx Equisoft, der er særligt udviklet til at fordele trykket jævnt, og er meget fleksibel grundet elastiksystemet. Gjordkrampe kan i visse tilfælde undgås, hvis rytteren tager sine forholdsregler. Mange ryttere oplever at de kan afhjælpe problemet ved langsomt at spænde gjorden, trække hesten rundt eller longere før de sætter sig i sadlen. Man må dog huske at dette ikke nødvendigvis fjerner årsagen, hvis der er tale om en blokering eller muskulær dysbalance, men at man blot undviger den kraftige smertereaktion.
 
Hvis man har hest med gjordkrampe, skylder man både hest og den udsatte rytter, at få det undersøgt. Hesten er i smerte og til stor fare for sin rytter. Blokeringer og muskulære dysbalancer kan oftest afhjælpes med fysioterapi.
 
Kig med på Louises Facebook side
Hestefysioterapeut Louise Tjell Lambertsen
 

Kategori: Gjordkrampe

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Islandshesteklubben Fjörður - Agertoften 22 - 7800 Skive - mail@fjoerdur.dk - 20456999 - Spar Nord Bank - 8510 / 4584 925588 - CVR 34650764