Forfatter; Daniel Madsen indehaver af DM Beslagsmedie
Dato: 15 marts 2017
At have hest, indebærer et stort ansvar og at finde en dygtig og omhyggelig smed, er noget du som ejer og rytter skal prioriterer højt; for en sund hov, er med til at skabe en sund hest. En god dialog imellem din smed og dig som rytter, er alfa og omega for et godt team og dermed muligheden for en harmonisk ekvipage.
For at give din hest de bedste forudsætninger i forhold til at gå med sko, i den ene eller anden udformning, er det værd at overveje at benytte sig af varmskoning. Inden jeg vil forklarer hvorfor jeg anbefaler varmskoning, vil jeg gerne slå fast, en gang for alle, at varmskoning ikke gør ondt på hestene, da de ikke mærker noget i det horn, som bliver berørt. Når det så er sagt, er varmskoning en glimrende måde at dræbe uønskede bakterier i hovregionen og giver dermed grobund til en sundere hov. Ligeledes indkapsler varmskoningen, den fugt hoven indeholder, som langsomt fordamper, når hesten er beskåret. Ved beskæring, opstår der hermed en uvilkårlig spaltning af horntrådene i hoven, hvor fugten siver ud af. Her vil varmskoning lukke for spaltningen, hvilket styrker bindingerne i hoven og dermed bevares hovens naturlige fugt. Denne form for skoning, er derfor også værd at overveje i de tørre sommermåneder, h