|
|
|
Varmskoning18-03-2017 Forfatter; Daniel Madsen indehaver af DM Beslagsmedie
Dato: 15 marts 2017
At have hest, indebærer et stort ansvar og at finde en dygtig og omhyggelig smed, er noget du som ejer og rytter skal prioriterer højt; for en sund hov, er med til at skabe en sund hest. En god dialog imellem din smed og dig som rytter, er alfa og omega for et godt team og dermed muligheden for en harmonisk ekvipage.
For at give din hest de bedste forudsætninger i forhold til at gå med sko, i den ene eller anden udformning, er det værd at overveje at benytte sig af varmskoning. Inden jeg vil forklarer hvorfor jeg anbefaler varmskoning, vil jeg gerne slå fast, en gang for alle, at varmskoning ikke gør ondt på hestene, da de ikke mærker noget i det horn, som bliver berørt. Når det så er sagt, er varmskoning en glimrende måde at dræbe uønskede bakterier i hovregionen og giver dermed grobund til en sundere hov. Ligeledes indkapsler varmskoningen, den fugt hoven indeholder, som langsomt fordamper, når hesten er beskåret. Ved beskæring, opstår der hermed en uvilkårlig spaltning af horntrådene i hoven, hvor fugten siver ud af. Her vil varmskoning lukke for spaltningen, hvilket styrker bindingerne i hoven og dermed bevares hovens naturlige fugt. Denne form for skoning, er derfor også værd at overveje i de tørre sommermåneder, h Trailerlæsning18-03-2017
Trailerlæsning af Bettina Mørch Holm, Hesteleg.dk
Til tider kan trailerlæsning være den store udfordring med vores heste. Men hvordan kommer vi ud over problematikken og på tur uden nervøsiteten for, om hesten kommer med på tur og hvordan hesten kommer hjem igen?
Godbidder
Som oftest prøver vi med alt det gode, bla. Godbidder. Godbidder kan være en god ting, men foder i traileren kan virke stressende på hesten, som jo er helt modsat af den virkning vi ønsker. Hesten vil i denne situation forholde sig til godbidden eller det foder man stiller i traileren og ikke forholde sig til traileren. For at hesten skal få et godt forhold til traileren, skal den også forholde sig til traileren og ikke den godbid, der er i udsigt. Godbidder vil måske på kort sigt få hesten ind i traileren, men vil ikke få hesten til at blive derinde. Jeg oplever ofte, at heste der er trænet med mad, vil gå i traileren, men hurtigt forsvinde ud igen, så snart maden er væk.
Eftergivenhed og ros
Som udgangspunkt vil heste gerne have en tillidsfuld og rolig leder, mad ligger længere nede på deres ønskeliste, da de fra naturens hånd ikke skal jagte deres føde, modsat hunde, og derfor ikke er så lette at bestikke til øvelser. På den baggrund er det vigtigt, at når hesten prøver Gjordkrampe09-03-2017 Gjordkrampe af Louise Tjell Lambertsen 04-03-2017
Gjordkrampe - Hvorfor?
Gjordkrampe er en reaktion der ses ved en hest i store smerter. En hest med gjordkramper er altså ikke en ”fræk” eller ”uopdragen” hest, hvilket er væsentligt at huske. Gjordkramper må derfor heller ikke forveksles med fx en frisk hest der slår bagdelen i vejret en enkelt gang. Gjordkrampe er en smertereaktion hos hesten, der opstår i forbindelse med opsadling/ridning, og som kan være yderst farlig for rytteren. Der kan være flere årsager til hvorfor gjordkramper opstår, og jeg vil i dette indlæg belyse nogle af de hyppigste årsager og teorier omkring gjordkrampe.
Den fysiologiske forklaring
Gennem forskning og klinisk praksis har man erfaret, at gjordkrampe oftest opstår som følge af blokering af de nedre halshvirvler eller første brysthvirvler (dele af rygsøjlen). En blokering i disse led, er ledsaget af en dysbalance i spændingsforholdene i musklerne derom. En blokering i hestens brysthvirvler, vil hindre fri bevægelighed af hestens ribben, og dermed begrænse hestens frie vejrtrækning. Hestens rygsøjle er omgivet af muskulatur, bl.a. m. longissimus (vist på billedet). Denne muskelgruppe stabiliserer hele rygsøjlen, fra nakkehvirvler til lændehvirvler, og forbinder rygsøjlen med bæ Rytterens fysik i fokus09-03-2017 Rytterens fysik i fokus af Louise Tjell Lambertsen 04-03-2017
Mange ryttere har fysiske ubalancer, skævheder og gamle ubehandlede skader, og det kan være hesten der må betale prisen for det. De fleste ryttere er ikke selv bevidste om status på deres fysiske forudsætninger, før de sætter sig i sadlen. De er dermed heller ikke bevidste om at de måske belaster deres hest uhensigtsmæssigt. Rytterens manglende fysik, manifesterer sig derfor ofte til symptomer hos hesten!
Dette indlæg omhandler de mest basale fysiske forudsætninger du som rytter skal kende til, for at kunne ride uden at belaste din hest uhensigtsmæssigt. Ridesport er en mental og teknisk sport, der dog også kræver nogle basale fysiske færdigheder af dig som rytter.
Balance – det indre vaterpas
Rytterens balance og fornemmelse for hvornår kroppen er lige, både fra side til side men også om vægten forskydes fremad eller bagud, er én af de vigtigste komponenter i ridningen. Dette for at rytteren er i stand til at holde sig lige på hesten, så den fx ikke belastes med mere vægt i den ene side af ryggen, men også for at rytteren er i stand til at give hesten et korrekt signal. Hvis ikke rytteren er i besiddelse af en god balance, må hesten kompensere der for, hvilket kan medføre symptomer på hestens bevægels Hvad er en examineret fysiurgisk hesteterapeut?09-03-2017 Hvad er en examineret fysiurgisk hesteterapeut?
Af Janne Sivesgaard 27-02-2017
En examineret Fysiurgisk Hesteterapeut er en terapeut, der har gennemgået en grundig uddannelse på 17 måneder, samt bestået både en teoretisk og en praktisk eksamen. - Det er vigtigt at pointere at for overhovedet af kunne bestå, skal du kunne dine ting 100 %, derefter kan du med dygtighed arbejde dig opad på karakterskalaen.
Denne uddannelse stammer fra England og er den eneste med denne sammensætning i Danmark, og skolen - Center for Dyreterapi - har en faglig fælleseuropæisk godkendelse gennem PETbc i England.
PETbc er en velanset, anerkendt og uvildig forening. En godkendelse fra den er DIN sikkerhed for, at uddannelsens materiale, undervisning, praktik og eksamen lever op til foreningens høje krav, og derved sikrer, at alle hesteterapeuter, der gennemfører denne uddannelse, lever op til den samme høje standard.
En Fysiurgisk Hesteterapeut er uddannet i:
• Hestens anatomi og bevægelse
• Muskler, skelet, ligamenter, sener & bindevæv
• Hestemassage
• Kranio Sakral Terapi
• Ledmobilisering
• Laserterapi
• Akupressur
• Afspænding
• Udstrækning
• Ernæring - og ernæringsrelaterede sygdomme
• Tænder
• Sadler og bids indvirken på hesten
• Ho Har min hest brug for en afbalancering?09-03-2017 Har min hest brug for en afbalancering? Af Janne Sivesgaard 27-02-2017
Hvis du kan nikke genkendende til en eller måske flere ting fra listen nedenfor, så er det en god idé at konsultere en Fysiurgisk Hesteterapeut
- min hest arbejder markant bedre på den ene volte end den anden
- min hest 'taber' det ene ben -
min hest lægger sit hoved på sned
- min hest snubler
- min hests bagben rammer op i forbenene, når den går
- min hest har svært ved at træde indunder sig selv
- min hest 'hænger' i den ene tøjle
- min hest bukker og stejler
- min hest tager hovedet op og løber
- min hest er sur på sadlen
- min hest vil ikke have trensen på
- min hest vil ikke løfte et af benene
- min hest vil ikke røres under maven
- min hest er nervøs og uoplagt
- min hest har svært ved at bære sig
- min hest lavet små rystelser, når jeg rører ved den forskellige steder
- min hest vil ikke røres ved ørerne
- min hest vil ikke runde sig
- min hest er 'stiv' i den ene side
- min hest vil ikke gå i den ene galop
- osv.
Ved en afbalancering kan jeg også at give dig værktøjer, så du overordnet hele tiden kan holde øje med og tjekke, at din hest ikke går med forskellige skavanker, som kan føre til bl.a. aflastning skader mv.
Ligeledes k Pas på dit krybbefoder09-03-2017 ADVARSEL PAS PÅ DIT KRYBBEFODER
En af vores klienter mistede i går deres 1-årige DV plag, som uheldigvis havde været løs på staldgangen og sikkert havde forædt sig i en sæk kraftfoder.
Hvad er forædning/grutforgiftning hos hest?
Grutforgiftning er en tilstand, hvor hesten har forædt sig i store mængder letfordøjeligt kulhydrat (stivelse eller sukker) typisk krybbefoder. Det kan både være pelleteret, müesli, havre eller byg.
For en ridehest vil det sige mængder over 3-4 kg. Det sker typisk, hvis en hest er løs i stalden om natten og får fri adgang til kraftfoder. A
FVENT IKKE OG SE TIDEN AN. Symptomer kommer oftest først efter ½ til 1½ døgn og så er skaden sket.
Hvad er symptomerne på forædning/grutforgiftning? •De første symptomer kan komme meget kort tid efter forædningen, i tilslutning til at mavesækken udspiles over dens normale grænse. Dette opstår både på grund af den store mængde foder, men også fordi kernerne svulmer op ved kontakt med spyt og mavesaft. Hesten kan få koliksymptomer, men dette ses ikke altid.
•Senere, når store mængder ufordøjet stivelse når ned til stor- og blindtarm, kan det udløse en kraftig fejlgæring med koliksmerter som følge af tarmlamme Fysioterapi til heste af Louise Tjell Lambertsen04-03-2017 Fysioterapi til heste er forholdsvis nyt i Danmark, men det har gennem en lang årrække været udbredt i andre lande. Fysioterapi til heste bygger på mange af de samme undersøgelses- og behandlingsprincipper som i fysioterapien til mennesker. Selvom en stor del af hestens anatomi og fysiologi minder om menneskers, er der dog væsentlige forskelle. Inden for ridesporten betragtes hesten efterhånden som en atlet i højere grad end rytteren, hvorfor hestens fysik og korrekt træning deraf, gennem de senere år er sat i fokus.
Hesten er ikke selv i stand til at fortælle hvor smerten ligger, men ejeren eller rytteren kan oftest mærke om hesten trives i træningen og i al almindelighed. Undersøgelsen af hesten er derfor omfattende, og består af en analyse af hesten i bevægelse og efterfølgende en komplet undersøgelse af hele hesten. Her undersøges de enkelte muskler, led og øvrige strukturer specifikt. Hesten er mester i at kompensere for nedsat bevægelighed, smerter osv. hvorfor det er essentielt at finde den reelle årsag og ikke kun behandle på de umiddelbare symptomer.
I behandlingen af heste anvendes forskellige behandlingsmetoder, fx:
•Manuel behandling
•Mobilisering
•Manipulering
•Stretching / udspænding
•Myofacial Release
•Massage
•Stresspunkt behandling
&b Gjordkrampe af Louise Tjell Lambertsen04-03-2017 Gjordkrampe - Hvorfor?
Gjordkrampe er en reaktion der ses ved en hest i store smerter. En hest med gjordkramper er altså ikke en ”fræk” eller ”uopdragen” hest, hvilket er væsentligt at huske. Gjordkramper må derfor heller ikke forveksles med fx en frisk hest der slår bagdelen i vejret en enkelt gang. Gjordkrampe er en smertereaktion hos hesten, der opstår i forbindelse med opsadling/ridning, og som kan være yderst farlig for rytteren. Der kan være flere årsager til hvorfor gjordkramper opstår, og jeg vil i dette indlæg belyse nogle af de hyppigste årsager og teorier omkring gjordkrampe.
Den fysiologiske forklaring
Gennem forskning og klinisk praksis har man erfaret, at gjordkrampe oftest opstår som følge af blokering af de nedre halshvirvler eller første brysthvirvler (dele af rygsøjlen). En blokering i disse led, er ledsaget af en dysbalance i spændingsforholdene i musklerne derom. En blokering i hestens brysthvirvler, vil hindre fri bevægelighed af hestens ribben, og dermed begrænse hestens frie vejrtrækning. Hestens rygsøjle er omgivet af muskulatur, bl.a. m. longissimus (vist på billedet). Denne muskelgruppe stabiliserer hele rygsøjlen, fra nakkehvirvler til lændehvirvler, og forbinder rygsøjlen med bækkenet. Dermed ligger m. longissimus altså også Rytterens fysik i fokus af Louise Tjell Lambertsen04-03-2017 Mange ryttere har fysiske ubalancer, skævheder og gamle ubehandlede skader, og det kan være hesten der må betale prisen for det. De fleste ryttere er ikke selv bevidste om status på deres fysiske forudsætninger, før de sætter sig i sadlen. De er dermed heller ikke bevidste om at de måske belaster deres hest uhensigtsmæssigt. Rytterens manglende fysik, manifesterer sig derfor ofte til symptomer hos hesten!
Dette indlæg omhandler de mest basale fysiske forudsætninger du som rytter skal kende til, for at kunne ride uden at belaste din hest uhensigtsmæssigt. Ridesport er en mental og teknisk sport, der dog også kræver nogle basale fysiske færdigheder af dig som rytter.
Balance – det indre vaterpas
Rytterens balance og fornemmelse for hvornår kroppen er lige, både fra side til side men også om vægten forskydes fremad eller bagud, er én af de vigtigste komponenter i ridningen. Dette for at rytteren er i stand til at holde sig lige på hesten, så den fx ikke belastes med mere vægt i den ene side af ryggen, men også for at rytteren er i stand til at give hesten et korrekt signal. Hvis ikke rytteren er i besiddelse af en god balance, må hesten kompensere der for, hvilket kan medføre symptomer på hestens bevægelsesapparat fx skævhed, smerter osv.
Styrke – kernes
1
2
>
|
|
|
|
|